Hvalpetester Helle Mulvad

Jeg har testet  hvalpe siden 1989 hvor jeg havde lært det af en af de første hvalpetestere der var i Rottweilerklubben. Jeg har selv fået testet alle mine kuld på nær de første to kuld i 1985 og 1086. Jeg blev meget interesseret i det at teste hvalpe og hunde i det hele taget så derfor sugede jeg alt den viden til mig som jeg kunne. Jeg testede det første kuld hvalpe i 1989 og derefter gik det hurtigt med at få henvendelser fra opdrættere der ville prøve at få deres kuld testet. Det er blevet til rigtigt mange kuld og mange forskellige racer. De sidste ca. 10 år har jeg været afsted omkring 20 gange om året rund i hele landet fra Jylland til Bornhiolm. Det er en af mine helt store interesser og noget jeg holder rigtigt meget af. Jeg er nok bidt af en gal hundehvalp for lige netop det med hvalpe og hvalpenes medfødte potientiale er noget der i mange år har været min store interesse.Jeg har selv været opdrætter siden 1985 og før det havde jeg også hunde som fik hvalpe selv om det ikke var sådan nogle fine nogle med stamtavle. Jeg er opvokset i en familie med en masse dyr og der var altid et par hunde som af og til fik hvalpe. Det med temperamentet gik jeg meget tidligt op i og da jeg fik min første stambogsførte hund blev jeg ekstra grebet af det med test af hunde efter ustandseligt at blive konfronteret med folk som var ved at gå bag over fordi mine hunde var meget frimodige og imødekommende. En ting man ikke så så tit blandt min valgte race på det tidspunkt. Hvor mange har mon prøvet at få en 2. præmie på sim hund fordi den var for venlig over for dommeren? Det var en af de første oplevelser jeg havde i en DKK udstillingsring. Dommeren var Tysk og ikke vandt til at man kunne se tænder på en brugshund uden handsker :o)

Formanden for den specialklub jeg blev medlem af i 1983 var karaktertestdommer og det samme var hans kone og de ville meget gerne have mig i gang med det også. Jeg startede med hvalpene og kom senere også i gang med de voksne hunde som jeg i en del år også har taget meg af. På nuværende tidspunkt kommer jeg ikke så meget ud til de voksne hunde men tager mig af uddannelse af nye beskrivere i DKK og har også af og til elever der skal lære at teste hvalpe.

Når man har testet så mange hvalpe gennem årene giver det helt naturligt en masse erfaring og spændende oplevelser men det er vigtigt at man også lærer af sine erfaringer og giver de erfaringer videre til opdrætterne via en god vejledning og forklaring på testresultaterne. Efter mange år som lydighedstræner, hundeejer, opdrætter, hundeklipper, mentalbeskriver og hvalpetester og almindelig hundeinteresseret får man en stor viden om mange hunderacer. Selv har jeg eller min nærmeste familie haft Grand Danois, Engelsk setter, Blandingshunde, Groenendael, Tervueren, Chi hua hua, Gravhund, Schæfer,  Pudel, Engelsk og Fransk Bulldog, Border terrier, Golden Retriewer, Bokser, Labrador, Afgansk Mynde, Blodhund,  Papillion. Jeg har altid været meget interesseret i at lære en masse om andre racer end min egen og derfor kan jeg vist roligt sige at min kendskab til hunde er en meget bred vifte af racer.

Det er så helt op til den enkelte opdrætter hvor meget man vil viderformidle til sine hvalpekøbere og hvorvit man vil hjælpe videre frem i hvalpens liv. Jeg er altid behjælpelig med gode råd og vejledning til hvalpekøberne efter de har fået deres lille hvalp i den udstrækning det er muligt. Alle kan henvende sig og få en mere uddybende forklaring på et testresultat.

Jeg har pt testet følgende racer:
Beagel - Welsh Corgi Cardigan og Pembroke - Gravhund - Border Terrier - Islandsk Fårehund - Labrador - Groenendael - Tervueren - Malinois - Grand Danois - Australsk Kelpie - Australian Shepherd - Risen Schnauzer - Berner Sennen - Bullmastiff - Border Collie - Eurasier - Chow chow - Old English Shepherd - Cocker spaniel - Aredale Terrier - Fransk Bulldog - Rodesian Ridgeback - Boston Terrier - Cavalier King Charles spaniel

Følgende personer er gennem tiden blevet godkendt til at benytte denne test som hvalpetestdommer : Anita Christensen, Århus - Tenna B Dahl, Slangerup - Ulla Sonne, Svendborg og i foråret 2010 bliver Eva Labuhn, Vig, uddannet som hvalpetester. Alle 4 er desuden uddannet mentalbeskrivere i DKK.
Såfremt man ønsker at blive hvalpetester hos mig er man velkommen til at høre nærmere om hvordan det foregår og ikke mindst hvilke krav der er for at komme i betragtning. Et uddannensesforløb strækker sig over ca. 1 - 2 år hvor man følger mig rundt til så mange forskellige kuld som muligt og hvor man lærer en masse om hvalpesignaler, hvalpeadfærd, tærskelværdier, hvalpeproblemer, opdræt og problemstillinger  hos hvalpe og meget mere som er relevandt for at blive en god hjælper for opdræterne til at udvælge de rette hvalpe til deres hvalpekøbere.

Henvendelse kan ske til: Helle Mulvad, hellemulvad@tdcadsl.dk eller telefon 5188 6822 (bedst aften)